Dit introforløb er tilrettelagt veltilrettelagt og specificeret ud fra dit fag og erfaring. Du vil få udleveret fagspecifik materiale ved start på Veneklinikken.

Vi vil gerne pointere, at selvom dit introforløb er færdigt, er vi aldrig færdig med at lære og udvikle os. Det er vigtigt at holde sig ajour med ny viden. Veneklinikken stræber vi efter et læringsmiljø, hvor der altid er plads til spørgsmål, hvor de erfarne støtte op og giver plads til læring, hvor der er opbakning i svære situationer og hvor der altid vil være en hjælpende hånd. Vi har kontinuerligt fokus på kompetenceudvikling.

Vi vil gøre vores til at du får en god start på afdelingen, men vi forventer også af dig, at:

  • Du deltager aktivt i afdelingen og de opgaver der foreligger – på Veneklinikken hjælper vi alle hinanden med dagens store og små opgaver.
  • Er opsøgende og nysgerrig – men også i stand til at sige til/fra ift. opgaver på baggrund af dit kompetenceniveau.
  • Møder alle i afdelingen med åbent sind og værner om det gode arbejdsmiljø.